Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen & Thomas Læssøe & Jens H Petersen & Jan Vesterholt (2009).pdf

(4062 KB) Pobierz

Svampejagten

Svampejagten

af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe,

Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt)

Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Tryk Narayana Press, Gylling

Udgivet af Danmarks svampeatlas i samarbejde med

Foreningen til Svampekundskabens Fremme,

www. svampe.dk

Svampejagten kan rekvireres via

www.svampeatlas.dk

ISBN: 87-984481-9-6

Svampejagten

Danmarks svampeatlas indleder hermed Svampejagten på 50 karakteristiske dan-

ske svampe. Hvor findes de? Hvornår findes de? Hvor almindelige er de? Disse

spørgsmål kan du være med til at besvare, du skal blot gå ud og finde arterne og

derefter registrere dem på vores hjemmeside

www.svampeatlas.dk.

I dette hæfte

finder du beskrivelser og billeder af alle arterne. På vores hjemmeside kan du finde

flere billeder og links til mere viden om svampe.

Hvordan gør du?

Når du har fundet en eller flere af Svampejagtens arter, går du ind på www.svam-

peatlas.dk og klikker på linket „Svampejagten“. Her opretter du dig som bruger,

finder ved hjælp af kortet den lokalitet du har besøgt, og afmærker de arter du har

set. Så enkelt er det! Bagefter kan du se dit fund som en prik på kortene over de

50 arters udbredelse.

Hvorfor netop disse 50 arter?

Svampejagtens 50 arter er først og fremmest svampe der er lette at kende. Det er

samtidig arter som vi forventer vil udvise meget forskellige udbredelsesmønstre

i Danmark, men for hvilke vi hidtil har manglet data der efterviser dette. Vi har

også forsøgt at vælge arterne sådan at der er svampe at registrere fra alle danske

naturtyper. Endelig er der mange af arterne der har gode historier knyttet til sig,

f.eks. klidhatten der blev brugt til at spore radioaktiviteten fra Tjernobyl, slørhat-

ten der farver uldgarner røde, kæmpestøvbolden på størrelse med en basketbold

eller herkules-kæmpekølle der vokser op fra musegange.

I Danmark findes der over 6000 svampearter, og du kan på en almindelig svam-

petur let finde mange hundrede forskellige svampe. Du kan derfor ikke bruge dette

hæfte med kun 50 arter som erstatning for en god svampebog der kan guide dig

rundt i svampenes forunderlige verden.

Danmarks Svampeatlas

Svampejagten er en del af projektet „Danmarks Svampeatlas“ der går ud på at

kortlægge alle Danmarks lamelsvampe, rørhatte, poresvampe, barksvampe, køl-

lesvampe, bævresvampe m.m. – en mægtig svampegruppe med over 2600 arter,

hvoraf mange kun kan kendes af eksperter. Projektet skal give os ny indsigt i

svampenes mangeartede verden og forbedre muligheden for at der kan tages hen-

syn til svampene i planlægning og naturforvaltning. Projektet støttes af Aage V.

Jensens Naturfond og udføres af Statens Naturhistoriske Museum i samarbejde

med Biologisk Institut, Københavns Universitet, Foreningen til Svampekundska-

bens Fremme og MycoKey.

Hvis du har mod på at registrere andre arter end de 50 som er inkluderet

i Svampejagten, kan du også gøre dette via

www.svampeatlas.dk.

Her kan du

oprette dig som bruger og søge hjælp til din svampebestemmelse, f.eks. ved at

uploade fotos af svampene eller ved at bruge de mange online fotos og bestem-

melsesnøgler projektet stiller til rådighed. Du skal dog være forberedt på at mange

indrapporteringer skal gennemgå en formel godkendelsesprocedure.

Vi ønsker alle en god svampetur!

Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe

& Jens H. Petersen

www.svampeatlas.dk

SVAMPEATLAS.DK

Foto Jens H. Petersen

Rød fluesvamp

(Amanita muscaria)

Stor hatsvamp med rød hat med løse hvide flager, hvide lameller og ring på stokken.

Beskrivelse: Hatten er 5-18 cm bred, først kugleformet, derefter hvælvet og til

sidst helt flad, glat, fedtet, rød, nogle gange falmende til orange eller gul med

alderen, besat med små, løstsiddende, hvide flager, der er rester af et fællessvøb.

Lamellerne er fri (ikke fastvoksede til stokken), tætsiddende, hvide, også med al-

deren. Stokken er 8-20 cm lang og 1-2,5 cm tyk, cylindrisk, fint melet til fnugget,

hvid, nederst med en op til 5 cm bred knold, der er besat med skælkranse, på

den øverste del af stokken med en hvid, hudagtig ring der hos unge eksemplarer

dækker for lamellerne. Kødet er trævlet og hvidt, men lige under hathuden er det

orange. Lugt ubetydelig.

Forekomst: Almindelig i løv- og nåleskove, både på tør og fugtig jordbund, som-

mer til efterår. Den findes især på mager jordbund under birk eller i nåleskove,

men kan også findes i haver og løvskove på morbund.

Forvekslingsmuligheder: Den røde hat med de løse, hvide flager, de hvide la-

meller og den høje stok med en hudagtig ring sikrer at rød fluesvamp ikke kan for-

veksles med andre svampe. Mange skørhatte har de samme røde og hvide farver,

men de har ingen flager på hatten og ingen ring på stokken.

Rød fluesvamp er giftig, men alligevel er dén nok den vildtvoksende svampeart der

er kendt af flest danskere. Fordi den er så dekorativ og iøjnefaldende, har den givet

inspiration både til juledekorationer, børnebøger og meget andet.

Myter sætter vikingernes bersærkergang i forbindelse med indtagelse af rød

fluesvamp, men dette er kun en sjov vandrehistorie. Det er derimod veldokumente-

ret at Korjakkerne i det nordøstlige Sibirien brugte rød fluesvamp til at fremkalde

en rus. Da de berusende stoffer udskilles i urinen, brugte man endda at drikke de

berusedes urin for selv at blive beruset. Desværre indeholder rød fluesvamp en

bred palet af både berusende og meget giftige stoffer i en ganske uforudsigelig

blanding, og svampen er derfor helt uegnet til brug ved festlige lejligheder.

Grøn fluesvamp

(Amanita phalloides)

Stor hatsvamp med grønlig, silkefibret hat, hvide lameller, ring og en hvid pose

nederst på stokken.

Beskrivelse: Hatten er 3-12 cm bred, først ægformet, derefter hvælvet og til sidst

helt flad, glat, fedtet, fint radiært silkefibret, gulgrøn til olivengrøn, sjældent hvidlig

eller grålig, nogle gange med løse, hvide, hudagtige flager. Lamellerne er fri (ikke

fastvoksede til stokken), tætsiddende, hvide, også med alderen. Stokken er 4-15

cm lang og 1-2 cm tyk, cylindrisk eller kølleagtigt udvidet nedefter, fint tværbæltet,

hvidlig til lyst gulgrøn, nederst med en løgformet, op til 4,5 cm bred knold med en

opstående pose der er rester af et fællessvøb; på den øverste del af stokken ses en

hvid, hudagtig ring, der hos helt unge eksemplarer dækker for lamellerne. Kødet er

trævlet og hvidt. Lugten bliver vammelt sirupsagtig med alderen.

Forekomst: Almindelig under løvtræer, især under bøg og eg i skove og parker, fra

sommer til efterår. Den findes især på lidt rigere jordbund på Øerne og i Østjylland,

men kan også findes på mere mager jordbund i Midt- og Vestjylland. I perioder kan

den være en af bøgeskovens mest almindelige svampe.

Forvekslingsmuligheder: Med sin silkefibrede, grønlige hat, de hvide lameller,

den hudagtige ring og posen nederst på stokken er grøn fluesvamp let at kende. Blege

eksemplarer kan forveksles med andre hvide fluesvampe. Grønne skørhatte adskiller

sig ved at de hverken har flager på hatten, pose ved stokbasis eller ring på stokken.

Grøn fluesvamp er meget giftig og forårsager fatale skader på lever og nyrer.

Den har ansvaret for flere forgiftninger med dødelig udgang end nogen anden

svampeart i Europa. En stor del af de forgiftningstilfælde der har været i Danmark,

skyldes at personer af sydøstasiatisk oprindelse har ment at den lignede en efter-

tragtet spisesvamp de kendte fra Sydøstasien (se under høj posesvamp, side 17).

Foto Jens H. Petersen

Foto Jan Vesterholt

Quélets skørhat

(Russula queletii)

Spanskgrøn skørhat

(Russula virescens)

Meget fastkødet lamelsvamp med ikke-trævlet stokkød og en grøn hat der krake-

lerer i en mosaik af små felter.

Beskrivelse: Hatten er 3-10 cm bred, først kugle- eller halvkugleformet, senere

hvælvet, til sidst flad eller med lidt nedtrykt midte, tør, allerførst glat, men meget

hurtigt krakelerende i en mosaik af små, matte, grønne til grågrønne felter på en

hvidlig baggrund, felter mest tætsiddende og først sent krakelerende på midten

af hatten. Lamellerne er smalt fastvoksede til stokken, ret tætsiddende og hvide

til lyst creme. Stokken er 4-7 cm lang og 1-4 cm tyk, cylindrisk til tøndeformet

eller uregelmæssig, glat eller fint rynket, hvid eller med grågrønne strejf. Kødet

meget fast, ikke længdefibret i stokken. Lugten ubetydelig, og smagen er mild.

Forekomst: Spanskgrøn skørhat vokser på tør jordbund i løvskove, især under

bøg. Den findes hist og her, især på Øerne og i Østjylland. Den er fremme om

sommeren og i det tidlige efterår, og selv i varme, tørre og næsten svampetomme

perioder om sommeren kan man finde spanskgrøn skørhat.

hatoverside

Lamelsvamp med skørt, ikke-trævlet stokkød, vinrødlige farver på både hat og

stok, stikkelsbæragtig lugt og skarp smag; under gran.

Beskrivelse: Hatten er 3-8 cm bred, først hvælvet, siden flad og med lidt nedtrykt

midte, glat, men radiært furet i randen, klæbrig, med en blanding af vinrøde og lyst

olivengrønne farver, som regel mørkest på midten. Lamellerne er smalt fastvok-

sede til stokken, ret tætsiddende og cremefarvede. Stokken er 3-8 cm lang og 1-2,5

cm tyk, cylindrisk eller lidt tykkere nedefter, fint rynket-året, tør, lyst, men tydeligt

rød. Kød skørt, ikke længdefibret i stokken. Lugt stikkelsbæragtig. Smag skarp.

Forekomst: Quélets skørhat danner svamperod (mykorrhiza) med gran, især på

lidt bedre jordbund. Den er ret almindelig fra sommer til efterår, men ikke i de dele

af landet hvor jordbunden er for mager.

Forvekslingsmuligheder: Skørhatte og mælkehatte kendes fra andre større

hatsvampe på at stokkødet er utrævlet, og som regel er det også skørt. Mælke-

hatte kendes fra skørhatte på at have mælkesaft der pibler ud hvis man brækker

lamellerne hos friske eksemplarer. Der findes mere end 100 forskellige skørhatte

i Danmark, og de kan være vanskelige at kende fra hinanden. Quélets skørhat er

genkendelig på at vokse under gran, have skarp smag og vinrøde farver på både

hat og stok. Den svage, stikkelsbæragtige lugt er også karakteristisk. Lignende

skørhatte kan findes under fyr, men de er typisk kraftigere og uden stikkelsbær-

lugt. Der findes også skørhatte der afviger ved at have hvid stok, mild smag eller

mere postkasserøde farver.

Quélets skørhat danner svamperod (mykorrhiza) med gran og kan ikke vokse med

andre træpartnere. Den er derfor med sikkerhed først kommet til Danmark for

godt 200 år siden hvor indplantningen af rødgran begyndte. Der er mange andre

svamperodsdannere med rødgran som endnu ikke har været i stand til at sprede

sig til Danmark selvom de er ganske almindelige i f.eks. Sverige, og Quélets skør-

hat må derfor høre til blandt granens mindst kræsne og mest spredningsdygtige

partnere.

Forvekslingsmuligheder: Se under Quélets skørhat (side 5) hvordan man

kender en skørhat. Selv om der findes mange grønne skørhatte, kan spanskgrøn

skørhat let kendes på den udpræget krakelerende hatoverflade og det meget faste

kød. I tørkeperioder kan også andre skørhatte få en hatoverflade der krakelerer,

men de vil typisk ikke krakelere på den samme måde eller have den samme grå-

grønne farve. Spanskgrøn skørhat er en udmærket spisesvamp efter tilberedning.

Sporefældningens farve er en vigtig karakter når man skal bestemme skør-

hatte. Den ses bedst hvis man lægger en hat, eller et stykke af en hat, med lamel-

lerne nedad på et fladt underlag. Efter nogle timer – eller den næste dag – vil der

være fældet så mange sporer at man kan se deres farve. Hos spanskgrøn skørhat

er sporefældningen næsten hvid, men hos andre skørhatte kan den være creme,

gul eller næsten orange.

Foto Jens H. Petersen

Papegøje-vokshat

(Hygrocybe psittacina)

Kegle-vokshat

(Hygrocybe conica)

Med kegleformet, orangerød til rød hat, gule lameller og en fibret, gul til orange

stok; hele svampen bliver sort med alderen.

Beskrivelse: Hatten er 2-9 cm bred, længe kegleformet, først til sidst næsten

flad, fint radiærfibret, tør til lidt fedtet, først orangerød til rød, bliver sort efter

såring og med alderen. Lamellerne er fri (ikke fastvoksede til stokken), ret tykke

og tætsiddende, gule, med tiden mere grålige og nogle gange sortplettede, især på

lamelkanten. Stokken er 3-12 cm lang og 3-15 mm tyk, cylindrisk, længdefibret,

tør, gul til orange, bliver sort med alderen, først i den nederste del. Kød fibret, gul-

ligt. Lugt ubetydelig.

Forekomst: På tørre græsarealer, både på overdrev, på græsmarker, i klitter, i

græsrabatter og i gamle plæner, sjældent i skove. Findes fra tidlig sommer til sent

efterår og er ret almindelig i hele landet.

Forvekslingsmuligheder: Vokshattene er en gruppe af overvejende farvestrå-

lende svampe der typisk findes i græs på åbent land. Kegle-vokshat kendes fra

andre vokshatte på den kegleformede hat, de fri lameller der ikke er hæftet til

stokken, og på at den bliver sort med alderen. Klit-vokshat ligner og anløber også

sort, men den har overvejende røde lameller og vokser kun i klitter. Spidspuklet

vokshat har omtrent samme form og størrelse som kegle-vokshat, men den bliver

højst lidt gråfibret i den nederste del af stokken, ikke sort. Typisk er spidspuklet

vokshat også mere gul end kegle-vokshat.

Kegle-vokshat er en af de mindst krævende af vore vokshatte. Mange andre voks-

hatte er meget mere kræsne og findes kun på gode overdrev, dvs. tørre græsarealer

der har ligget hen meget længe, afgræsset af dyr og uden brug af kunstgødning.

Stærkt slimet på både hat og stok og næsten altid med grønne farver som de

dominerende.

Beskrivelse: Hatten er 1-4 cm bred, først hvælvet eller klokkeformet, siden

mere flad eller nedtrykt med eller uden en lav pukkel, glat, stærkt slimet, klæbrig

i tørt vejr, først mørkegrøn og gennemskinneligt stribet i den yderste del, siden

afblegende, ofte med lillarosa partier, sjældent blålige; soleksponerede hatte er

som regel lysere end hatte der vokser i skygge. Lamellerne er med en fordybning

nær stokken (udrandede), hæftede til stokken, ret fjerntsiddende, grønne, med

tiden mere gule. Stokken er 2-6 cm lang og 3-10 mm tyk, cylindrisk, nogle gange

fladtrykt, glat, slimet, marmoreret skinnende, grøn eller lædergul til gul, men

næsten altid grøn i toppen. Kød gulligt, meget skørt, og stokken knækker næsten

altid ved plukning. Lugt ubetydelig.

Forekomst: På tørre græsarealer, især på gamle overdrev, sjældent i skove. Fin-

des hist og her fra tidlig sommer til sent efterår i hele landet.

Forvekslingsmuligheder: Typiske eksemplarer med dominerende grønne far-

ver kan ikke forveksles med andre arter, men afblegede eksemplarer kan forveks-

les med brusk-vokshat, der kan have grågrønne farver på stoktoppen. Brusk-

vokshat afviger ved at have bredt tilvoksede lameller med et slimlag på kanten

(lup) og ved at lugte som brændt gummi.

På gamle tørre græsarealer, kaldet overdrev, der har ligget hen meget længe, af-

græsset af dyr og uden brug af kunstgødning, kan der være mange forskellige

vokshatte. Et stort antal vokshatte på et areal tyder på en meget høj naturværdi

og en generelt stor artsrigdom. Desværre er overdrevene i tilbagegang, dels på

grund af overgødskning, dels fordi der ikke længere er så mange kreaturer der

går frit. Når kreaturerne ikke er der til at holde græsset nede, tager højere væk-

ster, også buske og træer, over, og så forsvinder den lysåbne naturtype. Dermed

forsvinder også en rigdom af forskellige svampe, planter og insekter.

fjerntsiddende lameller

sortnende lameller

Plik z chomika:

morefaya2006

Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen & Thomas Læssøe & Jens H Petersen & Jan Vesterholt (2009).pdf

Plik z chomika:

Inne pliki z tego folderu:

Inne foldery tego chomika: